Digte om sorg
❤️ Click here: Frygt for ensomhed digte
Guds Godhed favner os igen, vort Solskin kom tilbage. Erindringsværkerne Barndom og Ungdom, er skrevet på Skt.
Den kan fylde hele ens indre og rive den fra hinanden i småstumper på samme tid. Der er ingen andre til at leve dit liv og give det indhold end dig.
Digte om følelser - Ønsker du at få svar på, hvad det handler om, kan du bestille en gratis prøvekonsultation på og finde ud af, hvordan du får det bedre.
Denne samling er til alle der kender en følelse og er i stand til at mærke en følelse! Jeg begyndte at skrive, som et alternativ til selvskadende adfærd. Disse digte er en del af mig, ucensureret, råt og når jeg læser dem igen, giver de mig en følelse af at være blottet. De rammer dybt ind, hvor jeg ikke kan genkalde at have været selv. Når det er sagt, så læs og lad dig indfange i mit univers. Det indeholder problematikker du måske engang selv har tumlet med. Begyndelsen Regnvejrsdagen En tåre løber ned af min kind Mørke, tunge skyer flyver i mit sind Et lyn slår ned ti meter fra mig Fortæl mig så, hvad du synes om mig! En drøm, drømme og drømmen Knuste hjerter forsvinder ej Ked af det endnu en dag Hvordan endte jeg med at tabe ansigt Jeg råber: Stop det NU, stop smerten i min sjæl og mit sind Skyerne i mit sind svæver langsomt væk Væk, væk, er jeg Et tankespind En tåre der løber Mine øjne der lukker Langsomt, kigger jeg mig over skulderen Hvor den kølige vind blæste før Jeg leder efter noget der gik tabt Hvad ved jeg ikke Men jeg mangler det nu, giv mig det tilbage Hævnens søde smag En dag, snart håber jeg. Vil han se på mig igen Han smiler, fortæller mig alt Hvad jeg har længdes efter at høre Oh, jeg vil fortælle ham; Iihhh, hvor synd, de søde ord kom for sent. Uh jeg hader dig! Snak nu pænt, husk nu ikke at græde foran andre Vi forlader dig, hader dig, hvis du siger det til de andre Smukt venskab For alle de ord, jeg ikke kan sige For alle de veje livet ikke førte mig hen For alt den kærlighed, jeg har gemt til dig For alle de ting jeg havde lyst til, men holdt mig fra Du har min kærlighed, den er til dig alene Jeg ved jeg har din kærlighed, den er for mig alene For jeg er din kærlighed, som du er min, for evigt For alle de små øjeblikke vi delte For hver en lille smerte vi gav hinanden For hvert et lille øjeblik vi havde sammen For alle de ting vi ikke havde, selv når vi havde hinanden Du har min kærlighed, den er til dig alene Jeg ved jeg har din kærlighed, den er for mig alene For jeg er din kærlighed, som du er min, for evigt For alle de ting vi aldrig fik gjort For alt den kærlighed vi delte For hvert at åndedrag vi tog ind For lyset der aldrig skinnede på os alene Du har min kærlighed, den er for dig alene Jeg ved jeg har din kærlighed, den er for mig alene For jeg er din kærlighed, som du er min, for evigt Det jeg nu vil lade dig vide er, at selv vi om ikke blomstrede op Og det ikke blev os to alene, for evigt Så vil du altid være min ven, have pladsen i mit hjerte At elske? Husker du, alle mine brudte løfter? Dem hvor du bandede af mig, og jeg af dig. Jeg husker dem Husker du alle dine brudte løfter Der stak altid mere under end bare det. Både du og jeg ved, hvad fortid betyder for en fremtid Et løfte, en forglemmelse, definere dét, at elske. Du lagde et løfte, en ed. Om at du altid ville elske hende, til din død. Det brød du, det brød hun. Undrende spørgsmål Koffeinen flyder i mit blod Rent og klart en stærk energi rus Når drømmene vækkes i mig Røgen jeg puster ud i rummet Omkring mig ser jeg tåger Mon jeg er gak i låget? Smerten for i morgen I morgen, I dag flyver tiden væk Jeg gransker mig selv for at finde en vej Uret tikker i en fast, klar rytme. Alligevel går det alt for langsomt I morgen… finder jeg min vej Vidste du at denne passion er svær at finde? Jeg har tabt den følelse, uret tikker Men det lader ikke til at virke, tik tak Mere eller mindre, måske det er gået i stå? I dag er der kun timer tilbage Men hvad gør det, når alt er blevet væk? Forsvundet er følelsen af at, det er det Vidste du at denne sult efter mere Denne smerte har forløst mere end bare det Det virker kun til at bevæge sig tilbage Mere eller mindre, måske er vi gået i stå? Jeg er syg jeg svinger op, ned depression og mani hvorfor smelter de ikke sammen som en lyset og mørket jeg er enten eller Måske er jeg syg eller hvad? Jeg ved nu Mit mål i livet Var at dø Alene Farven i min verden dette rum, hvor væggene forsvinder tvetydige drømme der glider ud af mine hænder en stille gråd der vidner om fortid, nutid, fremtid og endnu værre tider gennem forgrædte øjne ser jeg en sort plet på et hvidt tæppe en fejl i stoffet, mirakler og løgne denne verden så ensom og forhadt en brusende, kvalmende træng til at skrige i smerte sort er farven i min verden Nattens leg forladte drømme, forglem mig ej i nattens mulm og mørke, stønner jeg af savn hjertets knuste brikker, roder rundt i mig hvor blodet flyder og tomheden melder sig rusen flyder, stille savner jeg de tider med barndommens uskyldige leg Mit puslespil For hver en tåre, der gemmer sig i mit sind Bløder jeg en dråbe… igen Jeg tænker ikke mere, føler ingenting Bare afmagt, sorg, tomhed Hvad har jeg at byde på, når alting føles tomt og gråt Min verden er et puslespil, hvor kun 3 brikker er tilbage Jeg rækker mig efter en hånd, din hånd Men når den aldrig i tide Manglende kærlighed Ingen ord betyder hvad du tror Ingen ven er virkelig en ven Intet kram er et kram, når varmen er væk Enhver tåre du finder på din vej Er noget der engang har gjort forbandet ondt Der findes ingen ægte kærlighed i mig Et øjebliks svagheden, der var en gang Alle har forståelse og kender til smerte Enhver der tror de har elsket, tror de har hadet også Ingen kan opfylde den fulde mening af tillid Der findes ingen ægte kærlighed i mig Når man ransager sin sjæl for mørke og lyse stunder Finder jeg mørket af disse tungsindige tanker der tumler Små sårede mænd og kvinder, der lider Og flere af dem, vil uden tvivl finde dem selv, andre vil bløde ihjel Aldrig mere smerte Hvad ventede de alle på? At se mig falde ned i mørket, dybet At se mig slå mig selv ihjel? Se på mig, jeg falder hårdt Føles det godt? Jeg tænkte; det her er det, nu er det hele slut Rebet strammede mig omring halsen Jeg kunne bare ikke se dem i øjnene efter det Min sidste tanke; det ender alligevel aldrig Efter det, hoppede jeg ned En skarp, stærk smerte Et gyldent glimt fra fortiden En engel sad her, hun smilte sødt Nu, ja nu er det slut En glæde uden lige Aldrig mere, mere smerte Jeg er der næsten Jeg drukner nu, jeg er næsten helt væk Tomheden i mig, drømmer jeg mig tilbage til uskyldighed Lukkede øjne i et rum mørkere end mørk En blød stemme hvisker; det vil aldrig ændre sig En eller anden skreg for langt væk til det nåede mit øre De hviskede sagte; vi ved hvad du frygter Den mørkeste, mest skræmmende hemmelighed af dem alle Det er den, der vil få dig til at falde De stak mig i ryggen, holdte mig nede De holdte mig fast, jeg skulle bare ligge For guds skyld jeg måtte ikke kalde Ingen tåre måtte falde, en eller anden hviskede Sov godt. Jeg ved det ikke giver mening Tro mig, jeg ved det. Det var bare en følelse For nu drukner jeg, jeg er så tæt på at være væk Nu er jeg tom, drømmen om uskyldighed Lukkede øjne i rummet der var mørkere end mørkt En blød, sagte, hviskende stemme; det vil aldrig ændre sig At lade sig bedrage Jeg er ked af alt der er sket Men hvad gør det? Ingenting forandrer sig, i hvert fald ikke til det bedre Nu ligger jeg her, prøver at tænke klart Jeg dropper alting, mig selv For hvad ved jeg? Vil smerten nogensinde gå i sig selv? Jeg taber dette spil, spillet om min værdighed Jeg siger dig! Lad mig bare helt være. For jeg vil ikke se dig, høre dig og du vil ikke mig Du gav mig helvede, jeg gav dig helvede tilbage Mener du ikke selv, vi har lidt nok nu? Jeg håbede inderligt at du ville lade dig ændre Du håbede jeg ville. Men ingen af os to, ville have at vi skulle forandres Så lad os ikke være venner, lad os ikke glemme fortidens smerte Lad os sidde her alene og forladt, med hver vores knuste hjerte Fortiden jagter mig Forvirringen er over mig igen Men det ændrer jo ingenting Så du river mig væk, fra hinanden, i stykker Du gør mig syg, gør mig ubehageligt tilpas Jeg håber du forstår, hvorfor jeg gjorde som jeg gjorde. Jeg holder vejret, lukker øjnene og undslipper med livet i behold I hvert fald denne gang Kvalmende ensomhed En kuldegysning, rystelser, jeg skælver nu igen Tårerne i øjenkrogen der presser sig på Og nu triller ned af min kind Bedrag og løgne, hvad er hvad I mit lille forskruede sind, hader jeg Blødende, jeg ligger på min seng Forstår ej alt den smerte, savnet af et bedre jeg En forvrænget, nedgørende opfattelse af mig selv Jeg vil aldrig blive til noget, bare en deprimeret, forpint, ensom sjæl Hvileløs og vandrende, mon jeg nogensinde finder hjem? Se på mig Jeg lider indeni Mig, jeg er ingenting Kun et synsbedrag Refleksionen, at spejle sig Jeg ser kun løgnen Den spreder sig Som pest og kolera Jeg er en dødelig virus Indeni mig Evigheden Skylden tynger Drømmene for vinger De flyver væk Bliver glemt At blive et med livet Døden, evigheden En mørk stund En skygge, et lys Jeg græder Mørket sniger sig langsomt langs rummets vægge I mit sind flyver dæmoner rundt Cirklen ender her Aldrig mere Grå decemberdag Bussen køre vildt, svinger rundt, ukontrolleret Mørke grå decemberdage Julelys og alting burde være lutter lagkage Alligevel slukkes mit lys, min glød brænder ud Utrøstelig sidder jeg alene med min knude i maven Men i det mindste er den min! Min helt alene Hjælpeløs isolation Jeg isolerer mig, forsvinder Væk fra dig, mig, alting Ingenting ~ jeg synker Råbende, glider jeg ud i en af universets tomme virvler Tilbage står en sort streg i panden Vidner om menneskets bedrag mod hinanden Mit bedrag var enkelt, simpelt for jeg snød mig selv Troede naivt på at et menneske ville hjælpe At mennesket var svaret på min bøn Smerte jeg flyver løst i rummet Uden grænser, kontrol eller noget andet Jeg føler mig alt andet end fri Vemodigt erkender jeg Mit liv er ved endens vej Jeg ønsker ingen andre ondt Men mens jeg stædigt træder vande Vil alles smerte ikke ende Jeg er ene, alene står jeg her Beder om din hånd, lidt hjælp Men jeg blev afvist… Igen Alene for mig selv Jeg sidder alene Helt for mig selv Tanker der kører på højeste tryk Jeg vil ikke mere mig selv Jeg orker ikke at leve At tænke Jeg trækker luft ind Gennem en cigaret Ønsker døden vil komme af sig selv Jeg græder lidt Jeg forsvinder helt Ind i mig selv Savn Jeg ligger på gulvet Blodet flyder Når tårerne triller Jeg er atter ene Forladt i denne verden Dette lag er vel enden nær Tatoveringer på min krop Dækker min sjæls dybe ar Jeg sidder på trappen Jeg ser mig blind Indædt på billederne der skifter i mit sind Ensomheden æder mig Langsomt op og jeg bliver tom Da du døde tog du mig med min sjæl fløj hånd i hånd med din Jeg står i regnen Mærker intetheden fra dig Den du efterlod Som smerter du er mit savn Drømmen Jeg vågner fra drømmen Drømmen der aldrig ender Hver gang jeg ligger hovedet på puden Lukker mine øjne Ser jeg min fremtid Min død Begravelse i kirken Den er tom, bortset fra min kiste Blomsterbelagt og hvid Udenfor i sneen Præsten der siger de sidste ord Sænker min krop ned Smider lidt jord og en rose Før han går sin vej Velsigner han mig Og giver mig Evig fred Angsten Lyttende øjne Der dvæler ved mig Forsøger langsomt At destruere mit jeg Stemmerne Jeg ikke kan fornægte Beskylder mig Rystende, gå nu din vej Du lukker mig ude af dit sind Hader mig, fordi jeg er mig Fortæller mig at jeg skal skade Mig selv, skære til det sker Døende jeg bønfalder dig Om nåde, om at skåne mig Med et blik af sten Du beder mig, gå min vej Døden Jeg har angst for at leve For at være til Jeg venter døden Byder ham ind, som min gæst Skænker ham vin Og lader ham skære mit bryst For ønsket om at blive fri igen Er ham der kan give mig det Frihed skænkes som vin i et glas Som døden grådigt drikker Mens han tilfredsstilles af kødets lyst Tager et hjerte og bærer Hjertet til dødsrigets døre De står på klem og hilser Mig velkommen til mit hjem Langt væk fra alt jeg har glemt Psykiatrisk afd. Forklar dig, uddyb, kom med mere Informationer, det formelde I skribler og noterer Udfylder min journal For hvis der ingenting stod Ville det jo være for galt I undre jer over hvorfor jeg sagde stop Gav jer et smil Nu er det jer der er til grin Tomhed Denne altopslugende tomhed Før alting fortoner sig Ingen fine linjer, skarpe kanter Bare denne følelse Der aldrig lader sig forstumme Af store ord, tætte relationer Jeg hader mig, ingen kan forsone Mig, jeg og os Alt hvad jeg fordømmer Store krav, det er illusioner, forsømmelse Af det egocentrerede jeg, der er mig Pigen der går med lys i mørket Det er hvad mit navn betyder Ironisk, når jeg er mørk og sort Lyset der findes omkring mit jeg Betyder ingenting En splittet følelse af hvid og sort Af skyld og uskyld Alene? Er jeg mon savnet? Flyver mit navn Rundt i hovedet på én? Eller er jeg, som jeg tror Helt alene? Lysten Mon du tænker på mig Som jeg tænker på dig? Mon din stemme Det du siger, er til mig? Det du hvisker, stønner I ly af nattens mørke Er til mig Eller den dyriske lyst? Nej Jeg hader, elsker, hader lidt igen Svigtes, lukker af Magter det ikke igen Modvind, styrkes af slagene Ej mere, jeg vælger nej Ikke mere! Psykiateren Prognosen; aldrig rask Evig syg ~ det er mig Vil jeg være et bedre jeg Måske ikke Mine syge tanker Syge adfærd Er jeg gal? Eller er det dig? Biip Jeg sletter dig nu ud af mit system vil ikke eje en celle der engang var din du står der så fin du kan se ud venlig og rar men nej mor — sådan skal det ikke være for du er hverken venlig eller rar du er bare en psykopat der ikke ejer en celle ikke én der har en smule sjæl ikke én der er bare lidt human gå væk med dig — mor du er ikke ønsket mere kære mor Kære mor en dag når du når døden det skal vi alle — på et tidspunkt vil dit regnskab se ret skidt ud kærlighed empati gode gerninger omsorg alle i 0 det ser jo skidt ud — kære mor men jeg har ikke ondt af dig for det er dine beslutninger dine valg — der har bragt mig her hvis du har noget at sige til mig så kom da med det selvom vi begge ved du har sagt alt — alt for meget samtidig med at du sagde alt for lidt når det gjaldt kære mor — ønsker du dig et hjerte der ikke er i udu Til jul? Dommens dag Jeg ønsker dig smerte Jeg ønsker dig død For du var den, den der ikke ville se Mit blødende barnehjerte Der skreg dit navn Så nej — Jeg ønsker dig ikke alt vel Håber at du ikke passer på dig selv Din egoisme har skylden — tag den nu! Du tændte en følelse Du tændte en følelse hos mig Du tændte kærlighed i min sjæl Altopslugende, med skyklapper på Elskede jeg i mange år Du gjorde mig ondt, gang på gang Du havde ingen anger Synes blot at jeg skulle blive hos dig Elske dig til verdens ende Du tænder stadig en følelse hos mig Men den er mørk og stærk I natten kan man se to øjne Lyse af endeløst had Had til dig — fordi du har svigtet Had til dig — for alle de råb du ikke ville høre Had til dig — for alt det du lod som om du ikke så Had til dig — et barnehad! Denne gang SKAL du høre!! Løgn Du lyver for mig og jeg for dig Men din løgn er din sandhed Dit grundlag — det du er Min sandhed er løgn Men min løgn er ikke min sandhed For jeg ved bedre Mere Psykiatri Aldrig troede jeg at jeg skulle falde Men nu ved jeg at alle kan miste balancen Skylden Klædt i hvidt Uskyldigheden farve Undskyldninger flyver gennem rummet For uskyld er her ikke Sort, skriger de alle Døden er manden med leen Det mørkes tiltrækningskraft Giver suget i maven Jeg er ét med væggen Flygtige tanker Tanker slår ned i mit hoved De bliver blottet Fordi jeg filosofere Over liv, død, alt og ingenting Og alt det i mellem Hvad vil det sige at eksistere At være; er det bare noget man er Findes der overhovedet sindsro Eller at det hele bare begreber Skabt får at vi kan tro Overlever, komme et skridt nærmere Den frygtede død Hver dag vi lever kommer vi tættere På det utænkelige Er vi bange får at miste For ikke at kunne stoppe Bare dét at være ude af kontrol Så simpelt et svar på alt det her Vi frygter det ukendte Drengen Jeg savner ham Savner ham med hver en fiber i min krop Savner at være den, der puster på knæet Og den der laver maden til det lille put Jeg savner ham, jeg ønsker ham nær Ønsker at høre hans vejrtrækning Og at mærke hans hjerte slå Hvordan skal jeg leve uden ham Ham ved min side Ham der sætter min dag i perspektiv Giver mit liv ~ liv og glæde Hjertet Det hjerte så blødt Det hjerte så sårbart Det blødende hjerte Da det var hos dig Det hjerte så hårdt Så koldt og brutalt Det hjerte jeg fik tilbage Det røde hjerte Du bragte kun smerte Og nu er det dødt Egoistisk er jeg Jeg trækker mig ud Gør det egoistiske Jeg slår mig selv ihjel Måske gør det ondt på dig Men livet gør mere ondt på mig Intet oprør, ingen vrede Ingenting af mig er der tilbage Jeg er en skygge Det svageste led Så selvom du ikke tror mig Så er dit liv bedre når jeg er død Jeg har én glæde tilbage Den glæde er at også du en dag Kommer over på den anden side Farvel min ven, til vi ses igen Ønsket om håb Et ønske, et håb Om en fremtid Uden denne konstante følelse af sorg Jeg ønsker mig rask Fri fra disse følelser Ønsker om at dø VÆK! Jeg hader denne følelse af sorg Kan ikke håndtere den Vil ikke acceptere den VÆK! Når jeg ikke magter den mere Vælger jeg døden Den evige befrielse VÆK! Manien i mig Jeg elsker verden Og verden elsker mig Jeg flyver, jeg flyver Se mig, hør mig Du kan ikke ignorere mig Jeg blev sat på jorden Fordi jeg skal lære dig At flyve Så kig nu på mig!! Outsideren er Danmarks største online-magasin om psykiatri og psykisk sygdom, produceret af mennesker, der har prøvet psykiske lidelser på egen krop og sjæl. Outsideren er et talerør for folk med psykiatrisk brugererfaring. Outsideren tilbyder også Danmarks største blogger-univers for psykisk sårbare. Jeg kan relatere til dine selvhadende ord. Jeg føler det du sætter på skrift. Det kunne være mig. Bliv ved med at skrive. Jeg følger dine ord.. Jeg skubbede selv min mor væk jeg kunne ikke acceptere de ikke forstod mig..
YAHYA HASSAN LANGDIGT
Del med dem, men giv dem aldrig alt uden at forvente mindst til gengæld. Er alt varmt, husk kulden. Mennesker var, og er, udstyret med det samme følelsesregister og den søvnløse angst er præcis som hun skildrer det. Da fandt jeg dine løvfaldsbrune Skove. En jeg-person fortæller hvordan hun har det. Har arbejdet som eksponeringslærer ved Jysk Psykologcenter. For jeg vil ikke se dig, høre dig og du vil ikke mig Du gav mig helvede, jeg gav dig helvede tilbage Mener du ikke selv, vi har lidt nok nu?.
